Konsultation
Når du kommer til en konsultation med din hund, så kigger, mærker og undersøger dyrlægen den for at finde ud af, hvad den fejler og hvordan vi kan hjælpe den.
Saga og Ronja er vilde med Hundeklinikken
Konsultation i Hundeklinikken
I Hundeklinikken er en konsultation måske ikke helt, som du kender det fra andre steder. Hos os foregår en konsultation på hundens præmisser.
Hvis muligt foregår det meste af konsultationen på gulvet – eller der, hvor din hund befinder sig bedst.
Vi respekterer din hunds grænser og bruger stressfri håndteringsteknikker. Det betyder i praksis, at din hund skal ‘være med på den’ og ikke tvinges. At fastholde og gøre noget, som din hund er bange for, vil skabe flere problemer på sigt, end det løser lige nu og her. Vi har en masse erfaring og uddannelse, som giver os rigtig gode muligheder for at lykkes med at skabe gode og stressfri oplevelser med håndtering hos os.
Vi observerer din hunds signaler og indvier dig i det, vi ser. Det skal være rart for din hund at komme hos os og derfor er der også mulighed for at få angstdæmpende medicin til sin hund, hvis den er meget bange.
Du bliver som ejer og som din hunds vigtige ambassadør inddraget. Vi stiller dig formentlig en række spørgsmål, da du kender din hund som ingen anden og kan observere den i det daglige.
En konsultation vedrører ikke nødvendigvis sygdom. Det kan også dreje sig om en skade, et forebyggende tjek, en opfølgning på en tidligere behandling eller eksempelvis en adfærdskonsultation. Nogle af disse konsultationer foregår ved vores veterinærsygeplejerske.
Mindre behandlinger, udtagning til prøver og mærkning af hund foregår også i konsultationen.
Læs mere om vores værdier og tilgang her.
Hvornår skal din hund til dyrlæge?
Hvis din hund er syg eller du har mistanke om, at noget er galt, så kontakt os for at høre, om du bør booke en konsultation. Du kan også få et par guidelines her: hunden.dk
Vil du gerne holder dig orienteret om hundens sundhed, livsstadier, adfærd, stressfri håndtering og meget andet? Vil du også gerne følge med i, hvad der sker på Hundeklinikken?
Tilmeld dig nyhedsbrevet
/i Forside /af GlennArtikel om os: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt
/i Blog, Forside /af anneDansk Kennel Klub har bragt en flot artikel om vores klinik og positive tilgang til håndtering af hundene i deres maj udgave af medlemsbladet “Hunden”. Vi er super stolte af, hvad vi har fået skabt og hvor mange hunde vi allerede har hjulpet til bedre dyrlægebesøg. Det er fantastisk at kunne gøre sådan en forskel og at kunne følge vores mange skønne patienter og ejere over tid – så kan vi hele tiden følge med i, at stressniveauet falder og glæden ved dyrlægebesøg stiger.
Som Katrine formulerer det i artiklen:
“I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen. Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.
Læs artiklen her.
Læs også Håndtering
Og her et fra artiklen afsnit om, hvordan en indsprøjtning foregår:
Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast. Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.
Læs også Bedøvelse af hunde – trygt og med dig som støtte
Vi håber, at vi kan være med til at inspirere en masse hundeejere til at fokusere på positive dyrlægebesøg!
Artiklen er skrevet af Bjarke Kirkegaard Nielsen og kan læses i DKK’s medlemsblad fra maj/23.
Sådan foregår en konsultation
/i Blog, Forside /af anneEn konsultation i Hundeklinikken foregår uden tvang. Vi undersøger og behandler med stressfrie metoder.
Fear free koncept
/i Blog, Forside /af anneFear free konceptet handler om at undgå at overskride din hunds grænser. Vi er specialister i stressfri håndtering.