Cookie Consent by Popupsmart Website

Aflivning af hund

I Hundeklinikken kan du sige et sidste farvel til din hund i en tryg og omsorgsfuld atmosfære.

For mange har deres hund været en ven igennem mange år, og det er så svært at skulle sige farvel til den. Der ligger måske en svær tid og en svær beslutning forud for det sidste farvel. Det skal foregå på ordentlig og etisk vis, og på en måde, som er den rigtige for dig, for jer.

Din hund vil sove stille ind, og det hele foregår helt udramatisk.

For os er det vigtigt at være ærlige om din hundens helbred og livskvalitet. Også selvom det kan være svært at fortælle og svært for dig at høre. Det giver dig det rette grundlag til at træffe den bedste beslutning for din hund.

Det er vores opgave at sikre, at hunden afslutter sit liv værdigt, og at du som ejer får den information og det forløb, som du ønsker i den svære situation. Vores klinik har stor respekt for de følelser, som du som ejer gennemgår, og vi gør vores bedste for en god afslutning. Nogle ønsker en vis stilhed og højtidelighed, andre vil gerne samtale. Nogle ønsker megen information om forløbet inden, andre ikke. Nogle vil gerne sidde med deres hund til det sidste, andre ikke. Og også i forhold til det rent praktiske kan der være forskellige ønsker: Nogle ønsker at begrave hunden, andre at den skal kremeres; enten enkeltkremering eller fælleskremering.

Vi lytter og prøver at efterkomme dine ønsker så godt, som det kan lade sig gøre. Og vi rådgiver og informerer dig gerne.

Du er altid velkommen til at kontakte os i på klinikken på telefon 35 43 43 20 eller maile til os på [email protected] – så hjælper vi dig igennem det hele.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev fra dyrlæge på Østerbro

Artikel om os: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt

Dansk Kennel Klub har bragt en flot artikel om vores klinik og positive tilgang til håndtering af hundene i deres maj udgave af medlemsbladet “Hunden”. Vi er super stolte af, hvad vi har fået skabt og hvor mange hunde vi allerede har hjulpet til bedre dyrlægebesøg. Det er fantastisk at kunne gøre sådan en forskel og at kunne følge vores mange skønne patienter og ejere over tid – så kan vi hele tiden følge med i, at stressniveauet falder og glæden ved dyrlægebesøg stiger.

Som Katrine formulerer det i artiklen:

“I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen. Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.

Læs artiklen her.

Læs også Håndtering

Og her et fra artiklen afsnit om, hvordan en indsprøjtning foregår:

Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast. Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.

Læs også Bedøvelse af hunde – trygt og med dig som støtte

Vi håber, at vi kan være med til at inspirere en masse hundeejere til at fokusere på positive dyrlægebesøg!

Artiklen er skrevet af Bjarke Kirkegaard Nielsen og kan læses i DKK’s medlemsblad fra maj/23.

Konsultation Hundeklinikken

Sådan foregår en konsultation

En konsultation i Hundeklinikken foregår uden tvang. Vi undersøger og behandler med stressfrie metoder.

Priser på Hundeklinikken

Fear free koncept

Fear free konceptet handler om at undgå at overskride din hunds grænser. Vi er specialister i stressfri håndtering.