Hjælp til adfærd
Mange hundeejere vil på et eller andet tidspunkt i hundens liv opleve en eller flere udfordringer med hundens adfærd. Det er vigtigt at få løst adfærdsproblemer så tidligt i problemets fase, som muligt. Vi har et bredt og solidt kendskab til hundes adfærd, positive træningsmetoder samt moderne indlæringspsykologi og kan hjælpe med at finde frem til den bedst mulige plan for at løse problemet.
Vi har speciale i at hjælpe med håndteringsrelaterede udfordringer og tilbyder træningsforløb her på klinikken.
Ved andre problemstillinger samarbejder vi med kompetente og veluddannede adfærdsbehandlere og kan hjælpe dig med at gennemskue det brogede marked af “hundeeksperter”, så du ikke bare får hjælp, men også den RIGTIGE hjælp til at løse udfordringerne. Du kan derfor trygt tage kontakt til os, uanset hvilken udfordring, du måtte have med din hund,
Læs mere om de mest almindelige udfordringer og se vores guide her på siden.
Luna troede, at dyrlægebesøg var farlige. Indtil hun kom i Hundeklinikken og vi arbejdede med hendes angst. Du kan følge det i videoen på Facebook
Vi har opbygget viden og ekspertise inden for håndtering af adfærdsproblemer hos hunde. Og vi vil rigtig gerne hjælpe med de udfordringer, som det kan give for din hund og dig i dagligdagen og ved særlige lejligheder. For eksempel:
- Separationsangst
- Aggression
- Gøen
- Tygning
- Renlighed
- Graver
- Flugt
- Frygt og fobier
- Tvangsmæssige adfærdsmønstre
- Efterspørgsel efter opmærksomhed
Disse problemer kan have en stor indvirkning på både hundens og ejerens livskvalitet, og vi kan gøre meget for at hjælpe med dette.
Ta’ fat i os på klinikken eller kontakt os på telefon: 35 43 43 20 eller mail [email protected] for en konsultation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
/i Forside /af GlennArtikel om os: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt
/i Blog, Forside /af anneDansk Kennel Klub har bragt en flot artikel om vores klinik og positive tilgang til håndtering af hundene i deres maj udgave af medlemsbladet “Hunden”. Vi er super stolte af, hvad vi har fået skabt og hvor mange hunde vi allerede har hjulpet til bedre dyrlægebesøg. Det er fantastisk at kunne gøre sådan en forskel og at kunne følge vores mange skønne patienter og ejere over tid – så kan vi hele tiden følge med i, at stressniveauet falder og glæden ved dyrlægebesøg stiger.
Som Katrine formulerer det i artiklen:
“I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen. Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.
Læs artiklen her.
Læs også Håndtering
Og her et fra artiklen afsnit om, hvordan en indsprøjtning foregår:
Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast. Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.
Læs også Bedøvelse af hunde – trygt og med dig som støtte
Vi håber, at vi kan være med til at inspirere en masse hundeejere til at fokusere på positive dyrlægebesøg!
Artiklen er skrevet af Bjarke Kirkegaard Nielsen og kan læses i DKK’s medlemsblad fra maj/23.
Sådan foregår en konsultation
/i Blog, Forside /af anneEn konsultation i Hundeklinikken foregår uden tvang. Vi undersøger og behandler med stressfrie metoder.
Fear free koncept
/i Blog, Forside /af anneFear free konceptet handler om at undgå at overskride din hunds grænser. Vi er specialister i stressfri håndtering.