Cookie Consent by Popupsmart Website

Flåter, lopper, parasitter

Hund kløer sig - kan det være flåter, lopper eller andre parasitter?

Flåter, lopper og andre parasitter kan være til stor gene og flere af dem kan desuden være en alvorlig trussel for din hunds sundhed.

  1. Lopper kan forårsage kløe og irritation
  2. Flåter kan overføre alvorlige sygdomme som borrelia , anaplasmose, TBE og babesiose.
  3. Indvoldsorm kan forårsage ernæringsmæssige problemer
  4. Hjerte- og lungeorm kan give skader på lungevæv og ubehandlet hjerteorm har dødelig udgang for din hund.
  5. Giardia kan give langvarige og kroniske mave-tarmproblemer

Det er derfor vigtigt at beskytte din hund mod disse skadedyr ved at bruge effektive loppe- og flåtmidler og få tjekket hundens afføring ved symptomer på parasitter. Vigtige symptomer at holde øje med er: Hoste, nedstemthed, træthed, appetitløshed, vægttab, vekslende afføring, diarre, opkastninger, blødningsforstyrrelser, motionsintolerance.

Hvis du opdager nogle af de tegn, bør du straks kontakte din dyrlæge for at få din hund undersøgt og behandlet, da det kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer og kan overføres til mennesker og andre dyr i hjemmet.

Undersøg din hund regelmæssigt – på den måde lærer du dens normale tilstande at kende og kan reagere, når noget ser anderledes ud, end det plejer.

Flåter

Særligt fra  maj til oktober og efter en tur i skoven er det vigtigt at tjekke for flåter (vær opmærksom på, at flåter vågner og er aktive i naturen, når temperaturen overstiger 5  grader). 

Hvis du finder en flåt på din hund, så skal den fjernes med det samme. Risikoen for at hunden får overført smitte fra flåten øges, jo længere tid flåten sidder på hunden. Brug evt. en pincet eller en flåtfjerner, som hjælper med at få hele flåten med. Det frarådes at smøre eller duppe noget på flåten, inden den fjernes. Skulle du være uheldig at noget af flåtens munddele sidder tilbage i huden på din hund, så er det ikke grund til bekymring. Det vil indkapsles og afstødes ligesom en lille splint. Undlad at forsøge at grave det ud, da det blot vil skabe irritation og infektion på bidstedet.

Lopper

Bliv klogere på lopper her.

Hudsygdomme? Hvis din hund kløer, gnubber og slikker sig meget på huden, så kan der være tale om en hudsygdom. Læs mere

Du er altid velkommen til at komme ned og snakke med os på klinikken, ringe på telefon 35 43 43 20 eller maile til os på  [email protected].

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev fra dyrlæge på Østerbro

Artikel om os: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt

Dansk Kennel Klub har bragt en flot artikel om vores klinik og positive tilgang til håndtering af hundene i deres maj udgave af medlemsbladet “Hunden”. Vi er super stolte af, hvad vi har fået skabt og hvor mange hunde vi allerede har hjulpet til bedre dyrlægebesøg. Det er fantastisk at kunne gøre sådan en forskel og at kunne følge vores mange skønne patienter og ejere over tid – så kan vi hele tiden følge med i, at stressniveauet falder og glæden ved dyrlægebesøg stiger.

Som Katrine formulerer det i artiklen:

“I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen. Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.

Læs artiklen her.

Læs også Håndtering

Og her et fra artiklen afsnit om, hvordan en indsprøjtning foregår:

Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast. Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.

Læs også Bedøvelse af hunde – trygt og med dig som støtte

Vi håber, at vi kan være med til at inspirere en masse hundeejere til at fokusere på positive dyrlægebesøg!

Artiklen er skrevet af Bjarke Kirkegaard Nielsen og kan læses i DKK’s medlemsblad fra maj/23.

Konsultation Hundeklinikken

Sådan foregår en konsultation

En konsultation i Hundeklinikken foregår uden tvang. Vi undersøger og behandler med stressfrie metoder.

Priser på Hundeklinikken

Fear free koncept

Fear free konceptet handler om at undgå at overskride din hunds grænser. Vi er specialister i stressfri håndtering.