Afbudspolitik
Afbudspolitik – for fair priser og god planlægning
Som lille og uafhængig klinik reserverer vi personale, udstyr og lokaler til den tid, du booker hos os. Sene afbud betyder tomme tider og tabt arbejdstid; gebyret er med til at dække disse omkostninger, så vi kan bevare høj kvalitet og fair priser. Hvis en tid bliver tom i sidste øjeblik, kan den sjældent gives videre, og der opstår spildte ressourcer. For at holde kvaliteten høj og priserne rimelige har vi denne afbudspolitik:
- Konsultationer og vaccinationer: Udeblivelse uden afbud: 300 kr.
- Operationer, tandbehandlinger og andre ydelser i bedøvelse: Afbud senere end 48 timer før den bookede tid eller udeblivelser: 50 % af prisen på den bestilte ydelse.
Eksempel: Er din operation onsdag kl. 09.00, skal vi have afbud senest mandag kl. 09.00.
Hvorfor er det rimeligt?
Vi sætter et helt team og udstyr af til dit dyr – særligt ved bedøvelse. Tidligt afbud gør det muligt at hjælpe en anden patient i stedet. Gebyret dækker en del af de omkostninger, som ellers ville presse priserne op, og hjælper os med at drive klinikken økonomisk ansvarligt. En stabil, økonomisk ansvarlig drift gør det muligt at fastholde dygtigt personale, godt udstyr og den omsorg, du vælger os for.
Sådan melder du afbud
Giv os besked så snart du ved, at du ikke kan komme. Ved operationer/tandbehandlinger/bedøvelse: senest 48 timer før. Ring eller skriv, så finder vi en ny tid.
Særlige omstændigheder
Vi ved, at der kan ske ting, man ikke er herre over. Kontakt os, hvis noget akut forhindrer dig – så finder vi en rimelig løsning.
Tak fordi du hjælper os med at planlægge – det gør det muligt for os at være her for dig med kvalitet, nærvær og stabil drift.
Se vores priser her
Book online til udvalgte behandlinger eller kontakt os for at booke en tid.
Tilmeld dig nyhedsmail
Vil du gerne holder dig orienteret om hundens sundhed, livsstadier, adfærd, stressfri håndtering og meget andet?
Vil du også gerne følge med i, hvad der sker på Hundeklinikken?
Så udfyld formularen og du modtager nyhedsmails i din indbakke.



Ryesgade Dyreklinik bliver til Hundeklinikken
Blog