Hudsygdomme
Hudsygdomme kan eksempelvis være allergi eller svamp
Hudsygdomme hos hunde kan have mange forskellige årsager – lige fra allergi til svampe infektioner eller bakterielle ubalancer. Nogle af de mest almindelige tegn på hudsygdomme hos hunde er kløe, skæl, rødme, ømhed og sår på huden. Det er vigtigt at understrege, at det er helt naturligt, at hunde kløer eller gnubber sig. Det er ikke nødvendigvis hudproblemer. Men hvis du oplever synlige tegn på hudforandringer eller adfærdsændringer i forhold til at klø og gnubbe sig, så er der god grund til at få det undersøgt.
Hurtig behandling er vigtigt
Hvis du opdager nogle af disse tegn, bør du kontakte os for at få din hund undersøgt og behandlet. Hurtig behandling er vigtig, da hudsygdomme kan føre til mere alvorlige helbredsproblemer, hvis de ikke bliver behandlet.
En af de vigtigste grunde til at få hudsygdomme behandlet er, at det kan hjælpe med at lindre kløe og smerte, som hunden kan opleve og som er forbundet med stort ubehag og stress. Derudover kan det også hjælpe med at forhindre spredning af infektionen til andre dele af hundens krop og kan også hindre infektionen i at komme tilbage.
Forskellige typer af behandling
Behandlingen kan omfatte brugen af antibiotika, svampedræbende midler, steroid cremer eller immunmodulerende lægemidler.
Har du købt en hvalp og opdaget, at den har hudproblemer? Eller har en hund med hudsygdom, som du gerne vil bruge til avl? Få svar på Dansk Kennelklubs hjemmeside, hvor du også kan læse om hunderacer & hudsygdomme
Du er altid velkommen til at tage fat i os på klinikken, kontakte os på telefon 35 43 43 20 eller maile til os på [email protected].