Sundhedstjek
Et årligt sundhedstjek betyder meget for at sikre din hunds sundhed og velbefindende. For den kan ikke selv sige, hvis den har ondt og noget er galt.
I Hundeklinikken foregår sundhedstjek ofte nede på gulvet. Det er mere trygt for hunden. Ja, faktisk er det for hunde mere en leg end et dyrlægebesøg som for Manon, der her er til unghundetjek.
Mange lidelser kan opdages tidligt og dermed behandles mere effektivt, hvis man holder løbende øje med dyrets helbred. Det giver også din hund den bedste livskvalitet.
Derfor anbefaler vi, at din hund kommer til et årligt sundhedstjek hos en dyrlæge.
Under et sundhedstjek undersøger vi din hund fra ende til anden, for at tjekke, at alt er, som det skal være.
- Vi undersøger tænder og tandkød for at sikre, at din hund ikke har nogen tandsygdomme eller mundhuleproblemer.
- Vi tjekker øjne, ører og hud for at sikre, at der ikke er infektioner eller andre problemer.
- Vi lytter til hjertet og lungerne for at sikre, at din hunds kredsløb og åndedræt er normale.
- Din hunds pels kigger vi på, for at sikre, at den er sund og glansfuld.
- Vi kigger efter parasitangreb, da disse kan være skadelige for din hunds helbred.
- Vi tjekker også din hunds ernæringstilstand, at dens bevægelser er normale og at der ikke er skader eller abnormiteter.
- Endeligt undersøger vi din hunds almene ve og vel for at sikre, at den er i god form og ikke har skjulte sygdomme eller lidelser.
Regelmæssige sundhedstjek hos en dyrlæge kan ikke anbefales nok – og kan i sidste ende være afgørende for at sikre din hunds velvære og livskvalitet.
Det fysiske og mentale hænger sammen
Med jævnlige sundhedstjek hjælper vi dig med at holde din hund sund og rask. Vi undersøger og behandler en lang række sygdomme, og vi har stor fokus på forebyggende behandlinger.
For os hænger sundhed og dyrevelfærd sammen med din hunds velbefindende – både fysisk og mentalt. Fysikken påvirker din hunds adfærd og adfærden kan påvirke fysikken. Det er vi meget opmærksomme på, og med en stor ekspertise og erfaring på området tilbyder vi konsultationer og hjælp inden for adfærd og behandling af angst for dyrlægebesøg, håndtering mv.
Kom forbi klinikken og snak med os, kontakt os på telefon 35 43 43 20 eller send os en mail på [email protected] hvis du vil høre mere eller booke en tid til din hund.
Og se da lige mere om skønne Manon her:
Læs mere om sundhedstjek på hjemmesiden: Vi med hund