Teamet

Kontakt - Hundeklinikken

Dedikerede fagfolk – alle Fear Free-certificerede

Mai Mundeling

Dyrlæge

Uddannet fra Københavns Universitet i 2014. Overtog Ryesgade Dyreklinik i 2016 og grundlagde Hundeklinikken. Interesse for tandbehandling.

Katrine Hammer

Veterinærsygeplejerske

Fear Free Elite-certificeret. Uddannet hundetræner med stor erfaring inden for hundeadfærd, træning og stressfri håndtering.

Victoire Castel

Dyrlæge

Oprindeligt fra Frankrig. Har særlig interesse for intern medicin og bløddelskirurgi. Tilbyder konsultationer på fransk, engelsk og spansk.

Natalie Sommer

Veterinærsygeplejerske

Uddannet veterinærsygeplejerske i 2019. Brænder for hundeadfærd og forebyggende arbejde med hvalpe og unge hunde.

Lidt om os

Vi er forskellige mennesker med forskellige faglige styrker, men der er én ting, vi er fælles om:

Vi vil gerne give din hund både god veterinær behandling og en så tryg oplevelse som muligt.

Hele vores team er Fear Free-certificeret. Stressfri håndtering er derfor ikke et særligt interesseområde hos enkelte medarbejdere – det er en fælles faglig tilgang og en del af den måde, hele Hundeklinikken arbejder på.

Vi lægger vægt på at læse hundens signaler, tilpasse vores håndtering og samarbejde med både hunden og dig.

For du kender din hund bedst, og vi ser dig som en vigtig del af behandlingsforløbet.

“Fælles for os er, at vi både ser på det, din hund fejler, og på den hund, vi har foran os.”

 

Klar til at møde os?
Uanset om din hund elsker dyrlægen eller har brug for lidt ekstra tid og ro, glæder vi os til at lære jer begge at kende.

Mai Mundeling - Dyrlæge og medejer af Hundeklinikken

Mai er dyrlæge, klinikejer og medejer af Hundeklinikken. 

Hun blev uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2014 og overtog Ryesgade Dyreklinik i 2016. I 2022 blev Katrine medejer, og sammen begyndte de transformationen fra traditionel smådyrsklinik til det, der i dag er Hundeklinikken: en dyreklinik kun for hunde med særligt fokus på stressfri håndtering. 

Mai har en særlig faglig interesse for tandpleje og tandbehandling og har gennem årene deltaget i omfattende kurser og efteruddannelse inden for området. 

Hun er desuden en af relativt få dyrlæger i Danmark, der også arbejder med fisk, som sammen med hundene har en særlig plads i hendes hjerte. 

Uden for klinikken gemmer der sig lidt mere adrenalin bag den rolige fremtoning. Mai har blandt andet dykket med hvidhajer, sprunget faldskærm, bungyjumpet, river-raftet og paraglid’et.

Katrine - Veterinærsygeplejerske og medejer af Hundeklinikken

Katrine er veterinærsygeplejerske, medejer af Hundeklinikken og har specialiseret sig i stressfri håndtering og Cooperative Care. 

Hun blev uddannet veterinærsygeplejerske i 2004 og har mange års erfaring fra smådyrspraksis. Derudover er hun uddannet hundetræner, Fear Free-certificeret på Elite-niveau og certificeret Cooperative Care Trainer. 

Katrine har gennem mange år fordybet sig i hundeadfærd og især i, hvordan vi kan gøre veterinær håndtering og behandling mere tryg og frivillig for hunden. 

Hun underviser dyrlæger og veterinærsygeplejersker i stressfri håndtering og har blandt andet undervist på efteruddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i adfærd. Hun holder desuden foredrag, webinarer og kurser for både veterinærfaglige og hundeejere. 

På klinikken arbejder Katrine særligt med dyrlægeskræk og håndteringsproblemer. 

[Dyrlægeskræk og håndteringsproblemer] 

Privat har Katrine gennem årene haft både Australian Shepherd og Labrador. I dag deler hun livet med genbrugschihuahuaen Nomi, som efter eget udsagn både er den sjoveste og mest udfordrende hund, hun nogensinde har haft. 

Og så findes der stadig en hestedrøm i baggrunden: En dag skal der stå en hest, som helst skal kunne rides med så lidt udstyr som muligt. 

Victoire - Dyrlæge hos Hundeklinikken

Victoire er dyrlæge og blev en del af Hundeklinikken i januar 2026. 

Hun er oprindeligt fra Frankrig og blev uddannet dyrlæge i 2023 som den yngste dimittend på sin årgang i Normandiet. Inden hun kom til Danmark, arbejdede hun på flere franske klinikker og har erfaring med både almindelig smådyrspraksis og akutarbejde. 

Victoire interesserer sig særligt for intern medicin, bløddelskirurgi og hundeadfærd. Hun taler flydende fransk, engelsk og spansk og tilbyder konsultationer på alle tre sprog. Det gør hende til et naturligt valg for mange af vores internationale hundeejere.

Expat venlig dyrlæge - fransk, spansk, dansk, engelsk

Hendes egen Golden Retriever bor desværre stadig i Frankrig, fordi boligsituationen i København endnu ikke har gjort det muligt at få hunden med. 

Når Victoire ikke er på klinikken, finder man hende ofte på hesteryg. Hun rider dressur på sin spanske varmblod. 

Natalie - Veterinærsygeplejerske hos Hundeklinikken

Natalie er veterinærsygeplejerske og blev en del af Hundeklinikken i januar 2026. 

Hun blev uddannet veterinærsygeplejerske i 2019 og har erfaring fra både mindre dyreklinikker og større dyrehospitaler. 

Natalie interesserer sig særligt for forebyggende sundhedsarbejde, tænder, hundeadfærd og arbejdet med hvalpe og unghunde. Hun holder meget af kontakten med hundeejerne og har tidligere undervist kommende hundeejere på “før-vi-køber-hund”-kurser. 

Hun brænder især for det arbejde, vi kan gøre før noget bliver svært: at give hvalpe og unge hunde gode erfaringer og hjælpe ejerne med at skabe et godt fundament for hundens videre liv. 

Hvis Natalie selv var en hund, er hun ikke i tvivl om racen: Golden Retriever. Glad, sjov, let distraherbar og madglad. 

Privat bor Natalie i København med sin mand, deres to børn og selvfølgelig Golden Retrieveren Presley. 

En dyreklinik kun for hunde

Dyrlæge - Operation og bedøvelse

Hundeklinikken er Danmarks eneste dyreklinik, der udelukkende behandler hunde.

Det betyder, at der ikke er andre dyrearter på klinikken, og at vores omgivelser, rutiner og måde at arbejde på er indrettet med hunden i centrum.

Hvorfor kun hunde?

  • Din hund møder ikke andre dyrearter i venteområdet
  • Der er ingen hvæs fra katte eller lyde fra andre dyr
  • Omgivelserne er rolige og forudsigelige
  • Vi kan fokusere vores faglighed, rutiner og kompetencer på én dyreart – til gavn for din hund

Hundeklinikken er ikke kun en klinik for hunde, der er bange for dyrlægen. Det er en dyreklinik bygget til hunde.

Stressfri behandling med fokus på tryghed

Kontakt - Hundeklinikken

Hos Hundeklinikken mener vi, at hundens følelsesmæssige oplevelse er en del af behandlingen. Derfor har vi fokus på tryghed og samarbejde gennem hele dyrlægebesøget.

Det betyder blandt andet, at:

  • Vi læser hundens signaler og tilpasser håndteringen til den enkelte hund
  • Vi tager hensyn til hundens grænser under undersøgelse og behandling
  • Hvis hunden bliver utryg, ændrer vi fremgangsmåden eller lægger en ny plan
  • Håndtering og behandling foregår så vidt muligt i samarbejde med hunden
  • Vi arbejder med plan A, B og C, så der er flere muligheder, hvis noget bliver svært

Forskellen er ikke kun, hvad vi gør – men hvordan vi gør det.

SELVSTÆNDIGT EJET – IKKE EN DEL AF EN DYRLÆGEKÆDE

Hundeklinikken er privat ejet og selvstændig. Vi er ikke en del af en dyrlægekæde.

For os betyder det frihed til selv at beslutte, hvordan vi vil drive klinik, hvilke værdier der skal fylde, og hvor vi vil lægge vores ressourcer.

Hundeklinikken drives af de mennesker, du møder på klinikken.