Cookie Consent by Popupsmart Website

Operationer

Dyrlæge på Østerbro med fokus på hunde

I Hundeklinikken er din hund i trygge og erfarne hænder – også under operationer.

Vi lægger vægt på tryghed og gør alt hvad vi kan, for at undgå og begrænse stress og angst. Derfor er du hos os sammen med din hund inden operationen indtil din hund er faldet helt til ro. Og som noget ganske særligt er det også muligt at sidde med sin hund under opvågningen fra narkose. Vi ser dig som en uvurderlig kilde til tryghed for din hund – også når den skal i narkose.

Optimalt set er du det sidste, din hund ser, inden den falder i søvn – og det første, når den vågner op igen. Det betyder også, at din hund ikke sidder i bur hos os og venter på at det bliver dens tur til behandling. Den kommer til med det samme og hjem igen så snart den er vågnet op. Det er med til at give både dig og din hund ro i sindet og hindrer dårlig samvittighed hos dig over at være nødt til at efterlade din hund på klinikken til mange timers indlæggelse.

Via vores overvågnings- og måleudstyr holder vi hele tiden øje med, hvordan din hund har det under bedøvelsen og operationen og sikrer den nødvendige hjælp undervejs.

Vi lægger stor vægt på opfølgning efter operation, så du og din hund altid er i trygge hænder.

Hos os er du din hunds støtte før og efter bedøvelse. Læs mere om, hvordan det foregår på en stressbegrænsende og tryg måde:

Sådan foregår en indlæggelse og bedøvelse

Kom gerne ned og snak med os på klinikken, hvis du vil høre mere om narkose og operationer hos os. Du kan også kontakte os på telefon: 35 43 43 20 eller maile til os på [email protected]

Smart start hvalpeprogram

Tilmeld dig gratis hvalpeprogram

Vil du undgå, at din hund bliver bange for at komme til dyrlægen? Tilmeld dig vores GRATIS hvalpeprogram SMART START med Katrine Hammer, som er en af Danmarks førende inden for hundeadfærd.

sød hund med briller

Tilmeld dig nyhedsmail med tips og viden om hunde

Tilmeld dig nyhedsmail her:

Vil du gerne holder dig orienteret om hundens velfærd, sundhed, livsstadier, adfærd, stressfri håndtering og meget andet?
Vil du også gerne følge med i, hvad der sker på Hundeklinikken?

Så tilmeld dig vores nyhedsmail.

Klik på den grønne knap ‘Register’ herover og udfyld de to felter i formularen – så er du med på mailinglisten.
Det er primært Katrine Hammer, der står bag indholdet. Hun er medejer af Hundeklinikken og veterinærsygeplejerske med sin daglige gang hér på klinikken. Desuden er hun en af Danmarks førende rådgiver inden for stressfri håndtering og velfærd for hunde. I nyhedsbrevet deler hun sin viden, erfaring og tips med dig. Katrine er ofte  foredragsholder og underviser for dyrlæger og veterinærsygeplejersker om hundeemner som dyrlægeangst, lydangst, hundevenlig dyreklinik, hundeadfærd, stressfrihed mv. Hun brænder for at skabe trygge og glade dyrlægeoplevelser for patient, ejer og personale. Læs mere om, hvilke foredrag Katrine skal holde – mon ikke hun deler mange af sine guldkorn i nyhedsbrevet også (så det er bare om at få sig tilmeldt): Læs om Katrines foredrag.

I nyhedsmailen kan du også læse om nogle af de erfaringer og cases fra Hundeklinikken, som vi mener, andre kan have gavn af. Og så fortæller vi om de kampagner, som vi kører.

Læs om, hvordan Hundeklinikken arbejder med at skabe positive dyrlægebesøg.

Ryesgade Dyreklinik bliver til Hundeklinikken