Cookie Consent by Popupsmart Website

Hvalpeprogram SMART START

SMART START hvalpeprogram er for alle nybagte hvalpeejere, der ønsker positive og angstfrie dyrlægebesøg igennem hele hundens levetid. Det er gratis at deltage.

Sådan siger dyrlæge Mai Mundeling, som vaccinerer hvalpene efter de har være igennem hvalpeprogram SMART START, og fortsætter: “Når de kommer ind til vaccination hos mig, så synes de bare, at det er en FEST at komme til dyrlæge. Ikke kun første gang, men OGSÅ efter de er blevet vaccineret og det måske gør lidt ondt. Det betyder meget, at de har positive oplevelser de første gange, de kommer, for så er der sat så meget ind på ‘plus-kontoen’ med leg, godbidder, nus og hygge. Og derfor er de helt ok med, at jeg undersøger dem og de er stadig glade for at komme på klinikken. Mange opdager slet ikke, at jeg er i gang med at undersøge dem, De synes bare, at det er en leg. Hvalpeprogrammet er en gratis investering i din hunds dyrlægebesøg for resten af dens liv,” lyder det begejstret fra Mai, der bruger fear free metoder med respekt for hundens grænser og uden tvang.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev fra dyrlæge på Østerbro

Hundeklinikkken søger veterinærsygeplejerske

Konsultation i Hundeklinikken dyrlæge undersøger med stetoskop ud fra stressfrie principper

Artikel: Hundeklinikken viser vejen til dyrlægeglæde

Vores brancheblad Magasinet Dyrlægen har bragt denne artikel om os: “Helhjertet hundeklinik: Viser vejen til større dyrlægeglæde”

Vi er stolte og glade for at vise vejen til stressfrie dyrlægebehandlinger. For hvorfor ikke gøre dyrlægebesøget til en god oplevelse for hunde, deres ejere og for os? Fearfree konceptet er ikke bare det etisk rigtige, det er også den eneste måde, som vi ønsker at arbejde på.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder og bruger vores viden, erfaring, teknikker og personligheder til at skabe dyrlægebesøg med glæde, så læs artiklen. Vi er særligt glade for dette afsnit:

“Går du en tur ned ad Ryesgade på Østerbro i København uden for åbningstid, er det ikke usandsynligt, at du vil støde på en eller flere hundeejere, der tålmodigt venter på, at deres hund accepterer, at der er lukket i Hundeklinikken. Her sidder hundene og kigger på døren, og håber på, at den går op og nogen serverer en godbid og byder indenfor til en lille leg og nusseri.”

#hundeejertip #dogsofcopenhagen #migogminhund #hundeliv #hundihverdagen #hundikøbenhavn #minhund #cooperativecare #stressfrihåndtering #lowstress #engodoplevelse #bedredyrlægebesøg #stopskrækken #adfærd #byhund #gladehunde #tryghåndtering #tryghosdyrlægen #københavnerhund #frivillighåndtering #fearfreevetvisit #hundehelse #hundpåinsta #hundpåøsterbro #hundibyen

Artikel om os: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt

Dansk Kennel Klub har bragt en flot artikel om vores klinik og positive tilgang til håndtering af hundene i deres maj udgave af medlemsbladet “Hunden”. Vi er super stolte af, hvad vi har fået skabt og hvor mange hunde vi allerede har hjulpet til bedre dyrlægebesøg. Det er fantastisk at kunne gøre sådan en forskel og at kunne følge vores mange skønne patienter og ejere over tid – så kan vi hele tiden følge med i, at stressniveauet falder og glæden ved dyrlægebesøg stiger.

Som Katrine formulerer det i artiklen:

“I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen. Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.

Læs artiklen her.

Læs også Håndtering

Og her et fra artiklen afsnit om, hvordan en indsprøjtning foregår:

Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast. Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.

Læs også Bedøvelse af hunde – trygt og med dig som støtte

Vi håber, at vi kan være med til at inspirere en masse hundeejere til at fokusere på positive dyrlægebesøg!

Artiklen er skrevet af Bjarke Kirkegaard Nielsen og kan læses i DKK’s medlemsblad fra maj/23.